1. De første 24 timer: sikkerhed, hjælp og beviser
Stop opgaven og kom væk fra faren. Ring 112 ved alvorlig skade, brand, forgiftning eller akut fare. Ellers skal du bruge arbejdspladsens førstehjælp og kontakte læge eller skadestue, hvis der er behov. Fortæl sundhedspersonalet, at skaden skete på arbejde.
Giv straks besked til din leder eller den ansvarlige på vagten. Fortæl præcist tid, sted, opgave og hvad der ramte dig. Få hændelsen skrevet i arbejdspladsens ulykkesregister, også hvis du fortsætter vagten. Tag billeder af stedet og skaden, hvis det er sikkert, og noter navne på vidner.
Gem beskeder, lægepapirer og kvitteringer for medicin eller behandling. Skriv selv forløbet samme dag, mens du husker det. Du behøver ikke afgøre, hvem der havde skylden. Det vigtigste er en nøjagtig beskrivelse.
Klokken 10.20 gled jeg på det våde gulv ved kølerummet, mens jeg bar en tom kasse. Jeg landede på højre håndled. Sara og Jonas så faldet, og jeg fortalte det straks til vores leder.
2. Fortæl om hændelsen, selv om den virker lille
En øm ryg, et lille snitsår eller støv i øjet kan virke uvigtigt på dagen. Nogle symptomer bliver først tydelige senere. Hvis hændelsen ikke er registreret, kan det blive svært at vise, at skaden hænger sammen med arbejdet.
Derfor bør du melde enhver ulykke og nærved-hændelse internt til lederen eller arbejdsmiljørepræsentanten. En nærved-hændelse er noget, der næsten gav en skade, for eksempel en palle der faldt ved siden af en kollega. Registreringen gør det muligt at rette fejlen, før nogen bliver alvorligt skadet.
Intern registrering er ikke det samme som en formel anmeldelse til myndighederne. Ikke alle små hændelser skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES. Men arbejdspladsen bør stadig kende dem, og du bør have din egen dokumentation.
En kasse rammer min hjelm, men jeg mærker ingen smerte. Jeg fortæller det alligevel til lederen og får det noteret. Reolen bliver kontrolleret, og jeg har en dato, hvis jeg får symptomer senere.
3. Ulykke og erhvervssygdom er to forskellige spor
En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade efter en pludselig hændelse eller en påvirkning, der varer højst fem dage. Det kan være et fald, en klemt finger, et forkert løft eller en voldsom oplevelse på en vagt.
En erhvervssygdom udvikler sig på grund af påvirkninger over længere tid. Det kan for eksempel være høretab efter støj, allergi efter kemikalier eller smerter efter mange gentagne bevægelser. Det er ikke altid tydeligt, hvilket spor en skade hører til. Beskriv derfor forløbet ærligt i stedet for selv at vælge en juridisk forklaring.
Ved en mulig erhvervssygdom skal du tale med din læge og fortælle om arbejdsopgaver, stoffer, støj og hvor længe påvirkningen har stået på. Lægen behøver ikke være sikker på sammenhængen, før en formodet erhvervssygdom kan anmeldes.
4. Kend ansvar og anmeldelsesfrister
Arbejdsgiveren skal anmelde en anmeldepligtig arbejdsulykke. Fra 1. juli 2026 gælder fraværskriteriet, hvis du ikke kan udføre dit sædvanlige arbejde i mindst tre dage ud over ulykkesdagen. Arbejdsgiveren skal da anmelde senest 14 dage efter din første fraværsdag. Dagene behøver ikke ligge i træk.
En ulykke skal også anmeldes senest 14 dage efter ulykkesdagen, hvis den forventes at kunne give ret til ydelser efter arbejdsskadeloven, for eksempel udgifter til behandling, et varigt mén eller tab af arbejdsevne. Det kan gælde uden tre fraværsdage. Arbejdsgiveren skal derfor vurdere mere end fraværet.
Læger og tandlæger anmelder en formodet erhvervssygdom. Deres frist er snarest muligt og senest 14 dage efter, at de bliver bekendt med sygdommen eller påvirkningen og den mulige sammenhæng med arbejdet.
Hvis arbejdsgiveren eller lægen ikke anmelder, kan du eller din fagforening gøre det. For dig gælder som udgangspunkt en frist på ét år. Vent ikke på fristens sidste dag; bed om kvittering og sagsnummer.
5. Følg sagen og få den rigtige hjælp
Læs anmeldelsen, hvis du får den til godkendelse. Ret dato, arbejdsopgave, kropsdel eller vidner, hvis noget er forkert. Svar på breve fra forsikringsselskabet og AES, og gem sagsnummeret. Fortsætter smerterne, så gå til læge og få udviklingen journalført.
Fagforeningen kan hjælpe med anmeldelsen, dokumentationen og kontakten til forsikringen. Arbejdsmiljørepræsentanten kan hjælpe med at få faren rettet på arbejdspladsen. Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljøet og kan kontaktes ved alvorlige eller akutte problemer. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler arbejdsskadesager og forklarer anmeldelsesreglerne.
En anmeldelse er ikke en anklage mod en kollega eller chef. Den sikrer, at hændelsen bliver undersøgt, at arbejdspladsen kan forebygge gentagelser, og at din mulighed for behandling eller erstatning ikke går tabt.