1. Meld dig syg til den rigtige person
Find arbejdspladsens regel i kontrakten, personalehåndbogen eller beskeden fra din leder. Nogle steder skal du ringe til lederen før vagten. Andre bruger et bestemt telefonnummer. En besked til en kollega er ikke nok, hvis reglen siger, at du selv skal ringe.
Meld dig syg hurtigst muligt. Efter de almindelige sygedagpengeregler skal det senest ske to timer efter arbejdstidens begyndelse, medmindre arbejdspladsen har fastsat en anden regel. Mange arbejdspladser kræver besked inden mødetid, så følg den tidligere frist. Kan du ikke selv ringe, for eksempel fordi du er indlagt, så få en anden til at give besked.
Sig dit navn, hvilken vagt du skulle have haft, at du er syg, og hvordan du giver besked om næste vagt. Lov ikke en raskmeldingsdato, du ikke kender. Spørg om du skal ringe igen hver dag.
Hej Mette. Det er Amir fra morgenholdet. Jeg er syg og kan ikke tage min vagt klokken 7 i dag. Jeg ved ikke endnu, om jeg er klar i morgen. Skal jeg ringe igen inden klokken 15?
2. Du behøver normalt ikke fortælle din diagnose
Din leder må gerne spørge, hvor længe du forventer at være væk, og om der er arbejdsopgaver, du kan klare trods sygdommen. Det kan for eksempel være kortere vagter eller opgaver uden tunge løft. De spørgsmål handler om planlægning og om din arbejdsevne.
Arbejdsgiveren kan derimod som udgangspunkt ikke kræve, at du fortæller diagnosen. En fast rutine med spørgsmålet “Hvad fejler du?” er normalt ikke i orden. Der findes særlige situationer, hvor bestemte helbredsoplysninger har væsentlig betydning for netop arbejdet, men det er ikke en fri ret til hele din sygehistorie.
Du må gerne fortælle mere frivilligt, men du behøver ikke. Hold svaret roligt og praktisk. Har sygdommen betydning for andres sikkerhed eller smitte på arbejdspladsen, skal du følge de relevante regler og sundhedsfaglige råd.
Jeg vil helst holde diagnosen privat. Jeg kan ikke arbejde i dag, og jeg ringer igen i morgen efter lægens vurdering. Hvis jeg kommer tilbage med begrænsninger, fortæller jeg hvilke opgaver jeg kan klare.
3. Barnets første sygedag har sine egne regler
Hvis dit barn bliver akut sygt eller kommer til skade, kan den ene forælder have ret til kort fravær, når det er nødvendigt at være hos barnet. Giv arbejdsgiveren besked så tidligt som muligt og forklar, at det er barnet — ikke dig — der er sygt.
Ret til fravær er ikke altid det samme som ret til løn. Betalt fri på barnets første sygedag skal normalt følge af din kontrakt, overenskomst eller arbejdspladsens lokale regler. Nogle aftaler giver flere dage; andre giver ingen løn. Spørg før situationen opstår, hvis du har børn.
“Første sygedag” betyder ikke, at begge forældre kan tage en betalt første dag hver i samme sygdomsperiode. Hvis barnet fortsat er sygt, skal du aftale den næste løsning med arbejdspladsen. Det kan være en anden omsorgsperson, ferie, afspadsering eller fri uden løn, afhængigt af hvad I kan aftale.
Min datter er blevet akut syg i nat, og jeg er nødt til at blive hos hende i dag. Jeg kan derfor ikke møde klokken 8. Vil du bekræfte, om vores overenskomst giver løn på barnets første sygedag?
4. En erklæring handler om fraværet eller mulighederne
Arbejdsgiveren kan bede om en mulighedserklæring, også tidligt i et sygdomsforløb. Første del udfylder du og arbejdsgiveren sammen. I beskriver, hvilke opgaver sygdommen begrænser, og om arbejdet måske kan tilpasses. Derefter vurderer lægen mulighederne i anden del.
En friattest er en læges dokumentation for, at dit aktuelle fravær skyldes sygdom. Den beskriver ikke nødvendigvis diagnosen. Arbejdsgiveren kan for eksempel bede om den, hvis der er tvivl om, hvorvidt fraværet er sygdom. En mulighedserklæring bruges i stedet, når fokus er på, hvad du kan gøre, og hvordan du kan vende tilbage.
Når arbejdsgiveren kræver en af disse lægeerklæringer, skal arbejdsgiveren betale udgiften. Bed om kravet og afleveringsfristen på skrift. Kontakt lægen hurtigt, fordi du ikke altid kan få en tid samme dag.
5. Løn under sygdom afhænger af din ansættelse
Der er ikke ét svar, der gælder for alle timelønnede. Nogle får fuld løn under sygdom efter deres overenskomst, kontrakt eller funktionærreglerne. Andre får sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen, hvis de opfylder beskæftigelseskravene. Beløbet kan derfor være lavere end din normale løn.
Se i kontrakten og spørg lønkontoret: Får jeg løn under sygdom, hvilken periode gælder det for, og skal jeg gøre noget digitalt? Ved længere sygdom kan kommunen sende et oplysningsskema i Digital Post. Svar inden fristen, også hvis arbejdsgiveren allerede kender hele forløbet.
Når du er klar igen, skal du raskmelde dig efter arbejdspladsens regel. Gem beskeder, erklæringer og lønsedler. Tjek de generelle regler på borger.dk, og få din fagforening til at læse overenskomsten, hvis lønnen eller proceduren er uklar.