KK

Pædagogmedhjælpere til Børnehuset Grønttorvet

Nyt på Jobnet
Københavns Kommune · København NV
Løn
Løn ikke oplyst
Type
Fuldtid
Publiceret
8. september 2026
Ansøgningsfrist
18. september 2026

Om jobbet

Skal dit arbejdsliv indeholde skønne børn, faglig udvikling og sjove, engagerede kolleger?
Så har vi jobbet til dig. Børnehuset Grønttorvet søger nemlig nærværende og omsorgsfulde pædagogmedhjælpere til vores hus.

Du har lyst at være medskaber af den bedst tænkelige pædagogiske praksis for vores børn i samarbejde med dine nye kolleger. Vi forventer ikke, at du ved alt i forvejen, men vi forventer, at du er åben for at udvikle dig fagligt og at du har mod på at byde ind med idéer og perspektiver. Hos os er alles stemme vigtig i dagligdagen, uanset om man er uddannet eller ufaglært.

Hvad optager Børnehuset Grønttorvet?
I Børnehuset Grønttorvet er vi optaget af at udvikle den pædagogiske praksis båret af høj faglighed med fokus på børnenes trivsel, udbytterige læringsmiljøer bl.a. gennem de daglige rutiner. Børnesynet forankres bl.a. i den pædagogiske tilgang fra ICDP og Low Arousal. I 2023 og igen i 2026 deltager alle pædagogiske medarbejdere i et undervisningsforløb i Low Arousal.

Vores fælles fokus er at skabe tryghed og omsorg – vi tror nemlig på, at det trygge barn lærer bedst, og derfor kommer trygheden først hos os.

Vi er allerede en flok legeglade og ambitiøse pædagogiske medarbejdere i huset, men der er også plads til diig. Vi leder efter kolleger, der ligesom os nyder at være i børnehøjde, danse grimt og synge højt, men samtidigt prioriterer tid til nærvær og ro, så det enkelte barn har et trygt og tillidsfuldt rum til at udfordre egen kunnen.

Vores ønsker til dig
Som pædagogmedhjælper hos os er det vigtigt, at du har gode relationskompetencer og er omsorgsfuld. Derudover skal du have stort fokus på det gode forældresamarbejde og se forældrene som vigtige medspillere i børnenes trivsel. Erfaring fra dagtilbudsområdet er et plus.

Skriv gerne i ansøgningen, om du søger en vuggestue- eller børnehavestilling

Om Børnehuset Grønttorvet
Børnehuset Grønttorvet er en integreret institution, som åbnede i april 2021. Vi bor på det gamle grønttorv i Valby tæt ved Vigerslev Allé Station. Vi er ni børnegrupper, fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper, men på sigt skal vi være 10 grupper og i alt 170 børn.

Vores hus er helt nybygget, har gode, lyse rum, en fantastisk sanse- og motoriksal, tagterrasse, og vores store legeplads ligger afskærmet i midten af den omkringliggende boligkarré. Her har vi både klatretårne, boldbane, trampoliner, balancestubbe, hængekøjer og meget mere.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer om ugen, Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål vedr. stillingerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rasmus Ikast Christensen på 21 67 35 24.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi ser frem til at modtage netop din ansøgning.

Søg via linket senest tirsdag den 22. september 2026

Praktisk info

Arbejdssted
2400, København NV
Ansættelsesform
Fuldtid
Publiceret
8. september 2026
Ansøgningsfrist
18. september 2026
Kilde
Jobnet