JA
Talentech - Teknisk velfunderet vicevært med hang til struktur og let til smil
Nyt på JobnetJEUDAN A/S · København K
Løn
Løn ikke oplyst
Type
Fuldtid
Publiceret
13. august 2026
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Om jobbet
Talentech - Teknisk velfunderet vicevært med hang til struktur og let til smil
Advarsel
Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera.
×
Teknisk velfunderet vicevært med hang til struktur og let til smil
søges til kontordomiciler i København (Langeliniekvarteret)
Er du en haj til kontrol med tekniske anlæg (ABA, Sprinkler, CTS, ventilation/køl og ADK)? Kan du lide at arbejde selvstændigt? Gør det dig glad, når alting fungerer og tingene ser pæne og ordentlige ud? Så er du måske vores nye tekniske vicevært.
DU ELSKER ORDEN OG STYR PÅ TINGENE - og det må gerne være "lidt teknisk"
Vi etablerer en ny teknisk vicevært-funktion. At være teknisk vicevært i Jeudan kræver - udover teknisk interesse og viden - struktur, overblik, fin fysisk form og effektiv tidsstyring af de forskellige opgaver. Vi går meget op i æstetik og funktion, og at vores ejendomme er flotte og velfungerende, både inde og ude, og at kunderne får et smil og et hej med på vejen.
PRIMÆRE ANSVARS- OG ARBEJDSOMRÅDER
Månedlig egenkontrol på brand (ABA, ABDL, flugtveje)
Ugentlig AVS/sprinklerkontrol og logbog
Daglig ADK drift (kort, brikker, batterier, visuel kontrol)
Basistjek og filterskift på ventilation/køl
Registreringer og basale justeringer på varme anlæg
Bygningsrunderinger, mindre el/VVS-opgaver og dokumentation
First response på rekvisitioner med henblik på tidlig håndtering og kvalificering af behov, så der udsendes de rette håndværkere første gang
Håndtering af rekvisitioner, tømnings-bestillinger, betjening af pap-presser m.m.
Udskiftning af lyskilder på fællesarealer
Skift af perlatorer
Smøring af hængsler og låse
Sikre rene og ryddelige fællesområder, affaldsrum og udenomsarealer i samarbejde med resten af afdelingen for Drift og Service
Daglig kommunikation med kunder, interne og eksterne håndværkere og øvrige kolleger
VI LEDER EFTER DIG, DER
Arbejder selvstændigt og har erfaring med teknisk tunge ejendomme
Kan bevare det skarpe overblik over mange forskellige opgaver og ejendomme
Kan lide kundekontakt og er serviceminded
Er pligtopfyldende og mødestabil
Taler og forstår dansk (også gerne engelsk, så du kan kommunikere med alle i ejendommene)
Derudover skal du have kørekort og en ren straffeattest.
Du kan både være faglært eller ufaglært, ejendomsservicetekniker eller have en teknisk uddannelse/baggrund. Det afgørende er, at du har god erfaring med tekniske opgaver, og at du sætter en ære i, at ejendommene fungerer optimalt, samt fremstår pæne og rene.
ATTRAKTIVT JOB PÅ GODE VILKÅR
Din arbejdstid ligger mellem kl. 7.00 og 17.00, stillingen er på fuldtid (37 t./uge), og du bliver ansat efter Ejendomsfunktionæroverenskomsten. Du bliver en del af en virksomhed med gode rabataftaler på alt fra maling og fliserens til Tivoliture og tøjshopping og mulighed for at udvikle sig i jobbet.
I Jeudan sætter vi stor pris på mangfoldighed, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, etnicitet og andre personlige forhold. Vores arbejdskultur er respektfuld, vi hilser altid på hinanden, og her er ingen mere værd end andre.
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Læs mere om os på jeudan.dk, og kontakt driftschef Peter Moth på [email protected] eller HR-konsulent Lisbeth Pedersen på 7010 6070, hvis du har spørgsmål. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og afholder samtaler løbende, så send endelig ansøgning og CV hurtigst muligt.
Om Jeudan
Jeudan A/S er Danmarks største børsnoteret service- og ejendomsvirksomhed. Dagligt besøger, arbejder, bor eller handler mere end 100.000 mennesker i Jeudans ca. 200 ejendomme primært beliggende i indre København og på Frederiksberg, og hver dag gør mere end 700 medarbejdere sig umage for at skabe de bedste rammer og holde ejendommene pæne og ordentlige - ikke kun for kunderne, men også byen og samfundet. Jeudan investerer derfor hvert år stort i at vedligeholde, istandsætte og forbedre koncernens ejendomme og drift, baseret på kerneværdierne ordentlighed, ansvarlighed og tilgængelighed.
Ansøgningsfrist:
Stillingstype:
Facility service
Arbejdssted:
København
Kontaktperson:
Lisbeth Brandt Pedersen
HR-konsulent
Peter Moth
Driftschef
Praktisk info
ArbejdsstedBredgade 30, 1260, København K
AnsættelsesformFuldtid
Publiceret13. august 2026
AnsøgningsfristSnarest muligt
KildeJobnet